Bøgelyset er vores dejlige gamle charmerende hus som vi købte i december 2012. Det er et stort projekt og vi har mange drømme, især vil vi helt utrolig gerne bygge et danse- og meditationstempel i den store stald. Det glæder vi os meget til. Vi får hjælp fra familien og de sidste to år har vi fået meget hjælp af en god ven. Bortset fra at det er helt uundværligt og vi slet ikke kan det hele selv, så er det fortsat en stor gave vi er ubeskrivelig taknemmelige for at få. 

Masseovnen er vores arne. Den virker fantastisk og holder huset varmt de allerfleste vinterdage. Den er samtidig blevet et symbol på samling af de opbyggende kræfter vi har omkring os. Svigerfar, vores gode ven Kim og vores egne praktiske og kreative evner.